Hvor skal du låne, når du har brug for hurtige penge?

Har du brug for penge, og skal det helst være nu og her, fordi du netop er faldet over et afsindigt godt tilbud? Så er spørgsmålet, hvor du skal låne dine penge? Vi har talt med Ikano Bank for at få et indblik i den digitale låneverden, som har lidt af et blakket ry.

Da den digitale verdens hurtige onlinelån så dagens lys, gik det for alvor stærkt for både unge og ældre. Der blev optaget lån i stride strømme, og mange glemte at læse det med småt – det der med, hvornår og hvor meget der skulle betales tilbage. Desværre resulterede det i nogle situationer, hvor låntager blev fanget i en ond lånespiral, og netop derfor har online lån fået et dårligt ry.

I dag er det dog helt anderledes. Har du øjnene med, og vælger du en professionel udbyder, så er der intet i vejen for at optage et lån i en online bank.

Lån til det du har brug for

Fordelen ved et online lån fremfor et traditionelt lån gennem din fysiske bank er, at du ikke skal stille noget i sikkerhed for lånet. Typisk – hvis man for eksempel låner penge til en bil – vil banken kræve sikkerhed i bilen. Såkaldt pant. Det er ikke aktuelt, hvis du låner penge online.

Kort sagt betyder det, at du kan låne penge til lige nøjagtigt dét, du har lyst til. Regner du med at bruge pengene på en telefon, men beslutter du dig for, at du hellere vil ud at rejse – ja, så er det sådan det er. Der er ingen, der stiller spørgsmål, og det er kun dig, der bestemmer. 

Det eneste du altid bør gøre, inden du låner penge, er at lægge et budget, så du er helt sikker på, at du har råd til at betale lånet tilbage.