Glemt Adgangskode
Annuller
HTC Desire

HTC Desire

HTC har med Desire valgt at lave en “kopi” af deres egen Nexus One.

Den mærkbare forskel mellem HTC Desire og Nexus One er placeringen af knapper i bunden af telefonen og at Desire kun har en enkelt mikrofon og derfor ikke kan mindske baggrundsstøj. Herudover har HTC valgt at bruge deres eget grafiske interface, kaldet Sense UI, på Desire.

HTC Desire vil blive lanceret med Android 2.1 og en kapacitiv AMOLED skærm der har et lavere strømforbrug og en bedre billedkvalitet end tidligere skærme. Skærmen understøtter desuden zoom hvor fingrene bruges, ligesom det er kendt fra iPhone.

Med den nye udgave af Sense bliver det endnu lettere at holde styr på sine sociale netværk, da Sense bringer alle ens netværk sammen og tilbyder én enkelt statusliste at holde øje med. Ydermere bliver dine egne statusbeskeder automatisk skrevet på både Facebook og Twitter, hvis du har en bruger begge steder.

Specifikationer

  • Processor: Qualcomm QSD8250 Snapdragon 1 GHz processor
  • Hukommelse: ROM 512 MB, RAM 576 MB
  • Størrelse: 119 x 60 x 11,9 mm
  • Vægt: 135 gram
  • Skærm: 3.7-inch WVGA AMOLED-touchscreen (800 x 480 pixel)