Når du første gang tænder din nye Android-telefon, er der et par ting som kan være en god idé at sørge for.
Google-konto
Som noget af det første bør du (hvis du ikke allerede har en) oprette en Google-konto. Dette kan du gøre her. Med din Google-konto kan du have dine kontakter, e-mails og kalendere samlet ét sted.
Når du har oprettet en Google-konto går du ind i menuen Indstillinger -> Konti og synkronisering. Her trykker du på Tilføj konto og vælger din Google-konto. Nu vil din telefon fremover automatisk synkronisere med din Google-konto.
En god idé er desuden at oprette sine kontakterpersoner under Gmail, da du derved automatisk kan synkronisere dem ned på din telefon, når du skifter til en nyere model – eller på anden vis mister dem fra din telefon.
3G Watchdog
3G Watchdog finder du i Android Market. Programmet holder øje med dit dataforbrug, hvilket kan være smart, hvis du ikke har et dataabonnement tilknyttet din telefon. Du opsætter i programmet hvor mange MB/GB du har til rådighed pr. måned og programmet kan herefter advare dig – eller blokere for dataforbruget, når du når din forudindstillede forbrugsgrænse.
Locale
Med Locale kan du opsætte forskellige scenarier for din telefon. Eksempelvis kan du opsætte telefonen til at slukke for den trådløse netværksdel i din telefon, når du ikke er hjemme – således at telefonen bruger mindre strøm. Desuden kan programmet opsættes til, at udføre forskellige kommandoer så din telefon eksempelvis går på lydløs, mellem kl. 23 og 07 på hverdage.
Sociale medier
Med bl.a. HTC og Sony Ericsson er det muligt at opsætte telefonen til, at synkronisere med Twitter og Facebook. Inden du giver dig i kast med dette, bør du overveje, om du ønsker at alle dine Facebook-kontakter bliver synkroniseret med din telefonbog. Der er dog mange fordele ved synkroniseringen – hvor eks. synkronisering af dine venners billeder, med din kontaktliste, kan nævnes.


