Glemt Adgangskode
Annuller
Torsdags-tip: Sluk for baggrundsprogrammer

Apollo Task Manager - SettingsEn god ting med Android i forhold til andre smartphones, er muligheden for at køre flere programmer på samme tid. Dermed kan programmer køre i baggrunden og udføre forskellige handlinger, selvom programmerne ikke er synlige.

Hvis man kører mange programmer på én gang, kan det dog resultere i, at telefonen bruger meget hukommelse på programmer der kører i baggrunden, hvorfor programmer i forgrunden kan føles langsomme.

Med programmet Apollo Task Manager er det let som en leg, at opsætte hvilke programmer der må køre i baggrunden og på den måde sparer du både strøm og din telefon føles hurtigere. Du kan både lukke programmer manuelt, men også opsætte programmet til automatisk at lukke bestemte programmer ned, når de er inaktive. I indstillingsmenuen kan du desuden opsætte en forsinkelse, så de valgte programmer eksempelvis lukkes 10 min. efter skærmen låses/slukkes.

Det kan være en god idé at sætte browseren på ignore-listen, da den derved gemmer dine åbne faner til næste gang.

 



En Kommentar

  1. Hans Duedal
    Skrevet 1. juli 2010 kl. 13:14

    http://geekfor.me/faq/you-shouldnt-be-using-a-task-killer-with-android/

    Det er langt fra altid en god ide at dræbe baggrundsprogrammer. I stedet kan man bruge Autostarts: http://www.appbrain.com/app/com.elsdoerfer.android.autostarts
    til at forhindre visse programmer i at starte sammen med telefonen.

Skriv en kommentar

Din mail-adresse vil aldrig blive delt. Required fields are marked *

*
*