Google har påbegyndt opdatering af Nexus One til 2.2 – ejerne vil automatisk få en notifikation, når opdateringen er klar til download på telefonen. Selvom versionsnummeret kun skifter fra 2.1 til 2.2, så er ændringerne mange.
Især kan påpeges den nye JIT-Compiler (Just-In-Time), som i nogle situationer gør telefonen op til fem gange hurtigere. Også browseren i Android er der blevet pillet ved, hvorfor også denne vil føles hurtigere. Desuden har browseren nu Flash 10.1-understøttelse, således at det meste flash-indhold på internettet nu kan afvikles i browseren. En anden funktion som er tilføjet Android 2.2 er funktionen, hvor op til otte andre trådløse enheder, kan påkoble sig telefonens internet, således at telefonen kan fungere som et wifi-hotspot. Herudover kan programmer fremover installeres på SD-kortet og i Market kan programmer sættes op til, automatisk at opdatere når der kommer en ny version.
Google arbejder allerede nu på næste version af Android, som får tilnavnet Honningkage (hvor 2.2 Froyo som bekendt er Frossen Yoghurt). I denne version vil Google arbejde sig hen imod, at brugergrænsefladen bliver så lækker, at det ikke længere er nødvendigt for mobilproducenterne at lægge deres egen grænseflade ovenpå.
Selvom 2.2 nu er udrullet fra Googles side, så må vi stadig vente længe, før vi får den at se på de gængse telefoner herhjemme. Android 2.2 er fra HTC’s side udmeldt til at være klar til Desire, Legend og Wildfire i tredje kvartal 2010. (Men med de tidsrammer, der tidligere har været fra HTC, skal vi nok forvente, at det første bliver senere .. meget senere..)



2 Kommentarer
Wauw!
Har lige fået Froyo på min N1. Telefonen føles som en helt anden. Super fedt!
Hejsa
Prøvede i week-enden “Official CyanogenMod 6.0 Alpha Preview Unsupported (test0 – 03/07)” på min Hero og den kørte supergodt – 5 MFLOPS!!!
Den er næsten fejlfri – det eneste som jeg fandt var kameraet, som ikke virker.
Har nu skiftet tilbage igen til VillainROM 12.0.0 som bare kører supergodt.
Herligt med Nandroid backup, Titanium Backup samt Spritemobil backup – så kan man hurtigt skifte ROM uden at skulle sætte det hele op forfra.