Glemt Adgangskode
Annuller
HTC Hero: Vend tilbage til standard-rom

Da flere har efterspurgt hvordan man, med en rootet HTC Hero, vender tilbage til standard-rom (og derefter opdaterer til den nye officielle rom fra HTC), kommer der her en lille guide.

Start med at downloade disse filer:

Efterfølgende tilkobler du din HTC Hero via usb til din computer.

  1. Tag evt. en back-up af data på dit SD-kort, hvis du ønsker at gemme indholdet.
  2. Start nu med at kopiere filen ‘update-hero-generic-2.73.405.5-signed.zip’ over på dit SD-kort (husk at den skal være i rodmappen).
  3. Afmontér nu telefonen og sluk den.
  4. Start telefonen op i root-menuen ved, at holde hjemme-knappen og tænd-knappen nede – hold dem begge nede indtil root-menuen kommer frem.
  5. Vælg Wipe → Wipe data/factory reset og tryk på trackball’en. Tryk nu på hjemme-knappen for at starte.
  6. Tryk på pilen tilbage for at komme tilbage til hovedmenuen.
  7. Vælg ‘Flash zip from sdcard’ → SDCARD:update-hero-generic-2.73.405.5-signed.zip
  8. Når opdateringen er færdig vælger du ‘Reboot system now’.
  9. Installér nu opdateringsværktøjet fr HTC på din computer (_HTC Hero_RUU_Hero_HTC_WWE_2.73.405.6_R_WWE_release_signed_NoDriver).
  10. Følg nu instruktionerne i opdateringsværktøjet.*
  11. (Du kan følge processen på din telefon, mens rom’en opdateres. Det tager ca. 3-10 min.)

Når opdateringen er færdig, genstarter telefonen af sig selv og du har nu den originale rom fra HTC igen :-)
(Du kan evt. slukke telefonen og tænde den igen, med hjemme-knappen og tænd-knappen holdt nede, for at bekræfte at root-menuen er forsvundet.)

Hvis du stadig har rom version 2.73.405.5 vil telefonen automatisk meddele at der er en ny firmware (rom) tilgængelig. Hvis denne meddelelse ikke kommer automatisk, kan du evt. ændre datoen på din telefon en måned frem.
Dette gøres under: Menu → Indstillinger → Dato og tid

*) Hvis du får en Fejl 170, kan det være nødvendigt at gå ind i Enhedshåndtering på din computer, fjerne driveren for ADB/My HTC og derefter søge efter ny hardware. Dermed opdateres computerens drivere, så programmet kan snakke sammen med telefonen.



55 Kommentarer

  1. Kim
    Skrevet 18. juni 2010 kl. 11:27

    Du kan skifte det image du har liggende fra htc ud med det nyeste

    http://www.htc.com/dk/SupportViewNews.aspx?dl_id=961&news_id=671

    kommet idag.

  2. Chris
    Skrevet 18. juni 2010 kl. 12:08

    Lækkert har set frem til en guide til at komme tilbage.. de modificeret roms har ikke lige været mig.
    Min laver hele tiden fejl 170, og har prøvet det i skriver, men den bliver ved…
    Jeg kan ikke bare opdatere telefonen via den “popup” telefonen den kommer med?

  3. Skrevet 18. juni 2010 kl. 13:17

    Chris – du kan give det et forsøg :-)
    Hvis ikke det virker, så kan det være nødvendigt at installere HTC Sync og sikre sig at der er ordentlig forbindelse imellem telefonen og computeren inden opdateringsværktøjet fra HTC bruges.

  4. Chris
    Skrevet 18. juni 2010 kl. 13:33

    Det virkede ikke. jeg prøvede at opdatere og den gav en fejlmelding i den der boot menu..
    Jeg har prøvet at installere HTC Sync, og det virker. Men den giver stadig den fejlmelding når jeg prøvet det andet..

  5. Skrevet 18. juni 2010 kl. 13:54
  6. Chris
    Skrevet 18. juni 2010 kl. 13:55

    Ok, nu fik jeg klaret det.
    Jeg tror det har noget at gøre med Windows 7 64bit…
    Der var ingen problemer på gode gamle Win XP :D

  7. Chris
    Skrevet 18. juni 2010 kl. 14:02

    Den ville ikke med nogle af versionerne, men som sagt er sagen klaret med et computer skift :)

  8. Skrevet 18. juni 2010 kl. 15:35

    Den “nye” fil er bare et relink til den gamle fil.. Præcis det samme indhold.

  9. Skrevet 18. juni 2010 kl. 18:28

    HA endnu en som klarede ærterne med en XP maskine :P
    Chris: jeg havde præcis samme problem med enten at mit sync droppede forbindelsen til tlf, eller at det bare ikke ville virke.. så prøvede jeg XP, også blev jeg glad ;D;D;D;D

  10. Skrevet 18. juni 2010 kl. 21:19

    Hey nogle som kan hjælpe mig hvad men gør efter man for updaten? ”2.1” fik den idag..

  11. Skrevet 18. juni 2010 kl. 21:20

    du skal intet gøre andet end at vendte på at sidste del af updateringen kommer :)

  12. Matias
    Skrevet 19. juni 2010 kl. 14:47

    Det kan da ikke passe at man skal blive ved med at få den der fejl 170. Ligger altså ikke inde med en XP pc. En guide til at slette driveren i enhedhåndteringen????

  13. Skrevet 20. juni 2010 kl. 19:30

    Tusind tak..

    Det var ikke så meget guiden jeg manglede, men kommentarerne om at det ikke virkede i 7, fik mig til at prøve det i xp og så virkede det perfekt :)

  14. Skrevet 21. juni 2010 kl. 08:00

    Hej Matias – højreklik på ‘Denne computer’, vælg Egenskaber og tryk på Enhedshåndtering. Herunder finder du ADB, højreklikker på den og trykker Fjern. Efterfølgende trykker du på ‘Søg efter hardwareændringer’ i menuen Handling.

  15. Skrevet 21. juni 2010 kl. 10:01

    På min computer (Win7 x64) skulle jeg (da den var genstartet til bootloaderen) finde den der hed HTC Bootloader, fjerne denm og trykke Opdater Driver, hvorefter jeg selv skulle finde HTC Sync-driverne som normalt ligger i C:\Programmer\HTC\HTC Driver\Driver Files\(Operativsystem og x86/x64)\
    I mit tilfælde hedder den sidste mappe Win7 x64

  16. Jørgen
    Skrevet 21. juni 2010 kl. 17:46

    Tak for de mange gode guides og tips. Har haft KaguDroid liggende et par dage, men har netop skiftet tilbage til HTC’s egen ved at følge trin 1-8 i denne guide. Det ser ud til at alt er som det var, så er der en der kan fortælle mig hvad pointen med at køre opdateringsprogrammet er? På forhånd tak.

  17. Jesper Scheel-Bech
    Skrevet 23. juni 2010 kl. 22:47

    Nogen erfaringer med Visa?

    Er det ikke muligt at flashe 2.1 official direkte i stedet for først at flashed 1.5, og så vente på OTA opdatering?

  18. Skrevet 23. juni 2010 kl. 23:35

    Lige så snart den er udgivet, begynder udviklerne at ompakke den til en update.zip-fil som alle andre roms :)

  19. Skrevet 24. juni 2010 kl. 07:45

    Hej Jørgen. Der har været nogle enkelte som havde problemer med at vende tilbage til org. rom ved den metode, hvorfor vi skrev en lille guide :-)

  20. Viking71
    Skrevet 25. juni 2010 kl. 07:31

    Jeg har fulgt denne, rigtig gode, guide til punkt og prikke. Incl. full wipe som der skrives.
    Desværre mangler jeg alle ringetone. Når jeg går ind i indstillinger, kommer der en liste på 0 emner hvortil jeg kan vælge OK eller ANULLER. Ikke det store problem, men synes lige det skulle nævnes.

    Bortset fra det, så tak til alle der kan guide folk som mig, på denne rigtig gode side. ;-)

  21. Viking71
    Skrevet 25. juni 2010 kl. 11:50

    Mærkeligt… Nu er alle ringetoner der… :)

  22. tmn4you
    Skrevet 29. juni 2010 kl. 19:29

    Hej.
    Når jeg køre sdcard:update.zip i recovery utility mode med filen update-hero-generic-2.73.405.5-signed.zip på sd kortet får jeg fejlen: E:No Signature (712 files)
    E:Verification failed Installation aborted.

    Er det set før, og hvis ja hvad kunne løsningen være ?
    /kent

  23. Søren
    Skrevet 29. juni 2010 kl. 19:31

    Jeg havde svare problemer (fejl 170 (fejl 40?)) ;-)

    Jeg endte med at installere HTC Sync og få det til at fungere. Nu er fejl 170 væk og jeg krydser fingre for at få en normal ikke-rooted telefon om nogle minutter.

    (Jeg kører med Windows XP og alle forsøg på blot at fjerne ADB-enheden var IKKE nok).

  24. Tobias
    Skrevet 30. juni 2010 kl. 10:55

    Når kører HTC’s updater bliver jeg spurgt om en APK fil, hvor finder jeg denne?

  25. Skrevet 30. juni 2010 kl. 11:08

    Hvilken APK-fil spørger den efter?

  26. Tobias
    Skrevet 30. juni 2010 kl. 22:19

    Nå fandt ud af at jeg kørte htc update forkert. Nu er problemet bare at jeg ikke kan komme videre end “170 fejlen”. Jeg har forsøgt at følge forslaget med at fjerne driveren i Enhedshåndtering i Win 7, men når jeg genstarter dukker den op når jeg tilkobler tlf. igen og dernæst står jeg i samme “170 fejl”.

    Nogen der har et bud på en løsning i win 7, magter simpelthen ikke at skulle til at installere XP…

  27. Skrevet 30. juni 2010 kl. 23:24

    Hvis det først går galt ved bootloaderen, skal du da ikke fjerne nogen driver? – du skal bare opdatere den med den fra C:\Programmer\HTC\HTC Driver\* mappen :) og så skal der gerne stå My HTC i enhedshåndtering :)

  28. Skrevet 1. juli 2010 kl. 08:12

    Jeg opdaterede også min mobil igår og kan ikke komme længere end opstartsbilledet, hvor der står Hero :(

    Jeg fik også trekanten med udråbstegnet og prøvede derfor at genstarte telefonen, men nu står den som sagt bare med Hero logoet og går ikke videre.

    Jeg har prøvet at installere HTC sync på min XP maskine men opfanger ikke min hero. XP viser et drevet, men jeg kan ikke klikke ind på det.

    Hvad kan jeg gøre ? synes det ser meget sort ud.

  29. Skrevet 1. juli 2010 kl. 08:25

    Jeg har også prøvet at resette tilfonen via HTC reset guiden.

    To reset the phone using phone buttons, with the phone turned off, press and hold the HOME, END CALL/POWER, and BACK buttons

    Selvom den formattere telefonen, vil den stadig ikke starte op i systemet. Inde i reset menuen, siger den, at den ikke kan få adgang til recovery mappen.

  30. Skrevet 1. juli 2010 kl. 08:32

    Hej Jens, afbrød du opdateringsfasen, hvor opstartsbilledet vises, eller kom trekanten frem af sig selv?

  31. Skrevet 1. juli 2010 kl. 08:58

    Jeg startede med at hente opdateringen ned og genstarte telefonen, den kørte så installationen igemmen og da jeg kom ind i selve styresystemet sagde den, at jeg havde mindre end 25 mb ledigplads, så den kunne ikke fortsætte installationen. Så jeg frigjorte noget ekstra plads og klikkede på opdateringsikonet i toppen til venstre og genstartede telefonen. Den frøs så omkring 75% så jeg måtte derfor genstarte telefonen. Nu viste den så kun HERO navnet og ikke andet. Den går ikke videre. Jeg prøvede så med en hard reset, hvor jeg får adgang til en boot menu, hvor jeg formatteret telefonen og klikket reboot. Dog gjorte det ingen forskel.

  32. Deniz
    Skrevet 1. juli 2010 kl. 09:07

    Hvad gør man når man i pkt 7 får beskeden:

    E: Can’t open /sdcard/update-hero-generic-2.73.405.5-signed.zip (bad)

    Jeg har hentet zip filen to gange for at kontrollere at det ikke var filen der var noget galt med første gang.

  33. Skrevet 2. juli 2010 kl. 08:06

    Deniz – selvom du har hentet den flere gange, så lyder det umiddelbart som om filen indeholder fejl. Har du fundet en løsning på det?

  34. Andreas Larsen
    Skrevet 10. juli 2010 kl. 01:32

    Min hero vil ikke opdatere. når jeg trykker “update now” går den ind i boot menuen og så skriver den:

    Build:RA-hero-v1.5.2
    Finding update package…
    Opening update package…
    Verifying update package…
    E: No signature (218 files)
    E: Verifikation failed
    Installation aborted.

    Hvad er der galt? og hvordan kan jeg rette det?

  35. Kim
    Skrevet 16. juli 2010 kl. 11:40

    Jeg får samme fejl som Andreas (og andre).

    Har prøvet at fjerne sync, og installere den igen,, lige meget hvad jeg har prøvet kommer den med 170fejlen. Den finder dog heller ikke outlook, så jeg har kun mulighed for at vælge windows kontakt personer,, og det dutter slet ikke da mine kontakter ligger under outlook.

    Jeg køre windows 7 ultimate, og office 2007 pro
    HTC har firmware ver. 1.5
    version nr. 2.73.405.5 146733
    software ver. 1.0.0.a6288

  36. Skrevet 17. juli 2010 kl. 12:20

    Hej Kim! Du har ikke mulighed for at prøve med en anden computer, der kører vista eller xp?

  37. Andreas Larsen
    Skrevet 4. august 2010 kl. 15:39

    BRUG XP! det virkede lige med det samme:P dumme mig, som ikke bare læste de tidligere kommentarer til at starte med:P

  38. penor
    Skrevet 5. august 2010 kl. 13:17

    Hej Jens (måske troels)

    jeg har samme fejl som jens i indlæg 28

    fandt i en løsning

  39. Skrevet 5. august 2010 kl. 13:37

    Hej Penor. Jeg har desværre ikke en Hero mere, så jeg kan ikke efterprøve det nu. Hvilket punkt i guiden var du ved, da fejlen kom?

  40. penor
    Skrevet 5. august 2010 kl. 14:51

    Hej Troels,

    jeg var igang med at opsætte telefonen igen efter en forgæves telenor reperation, dvs. exchange server, sprog, Wifi til trådløst netværk. ved tilslutning til kommer der en melding om at der er en opdatering til telefonen som jeg (ukritisk) siger ok til. efter endt opdatering/downloading går skrærmem direkte til trekant med udråbstegn. efter reset og tryk på menu står der bare hero

  41. The Mixer
    Skrevet 5. august 2010 kl. 19:29

    Kan du komme ind i recovery/root menuen?
    I fald du kan det, kan du prøve at slette alt, og se om det skulle hjælpe på det.

    Er ikke klar over, om man på hero’en, kan flashe en rom med RUU, uden at android er startet op, men hvis ovenstående ikke skulle hjælpe, så kan du evt. prøve om du kan det.

  42. The Mixer
    Skrevet 5. august 2010 kl. 19:33

    Et tillæg til ovenstående (man kan desværre ikke ændre sin post, efter man har “sendt” ;) ).
    Hvis du kan komme ind i recovery/root menuen, og det ikke hjælper at slette alt, så skulle en flash af en anden rom få liv i telefonen igen.

  43. Skrevet 5. august 2010 kl. 20:13

    The Mixer: Når du installerer OTA’erne, bliver recovery’en som regel overskrevet.. Desværre. Men installer den første udgave igen, root telefonen og installer en uofficiel rom (Det siger de kloge på XDA at virker ;) )

  44. The Mixer
    Skrevet 5. august 2010 kl. 21:46

    Det gør den, men hvis man som jeg, valgte OK til at installere en OTA opdatering, lige efter jeg havde installeret zip filen, så kommer man i problemer :)
    Fandt ud af på den hårde måde, at man *ikke* skulle sige OK til noget, inden RUU havde gjordt sit arbejde – heldigvis, kunne jeg komme ind i recovery menuen, og flashe den igen.

  45. Jesper Scheel-Bech
    Skrevet 4. oktober 2010 kl. 21:25

    Efter flash af 1.5 romen så er min RA 1.7.0.1 root menu stadig tilgængelig. Root er altså ikke fjernet af orignal rommen. Min Hero skal til service, så det er rimelig vitalt at få den tilbage til HTC orignalstand. Hvad gør jeg?

  46. Skrevet 4. oktober 2010 kl. 22:20

    Du bruger HTC’s egen RUU som kan findes på HTC’s supportside under Hero (Android 1.5) :) - den skal bruge din telefons hjemmeside og henter et program. Hvis du tidligere har brugt HTC Sync, burde det virke lige ud af landevejen, men hvis du har brugt ADB-funktionerne ind i mellem, kan det godt ske at du skal holde øje med din enhedshåndtering og sørge for at installere HTC’s drivere mens din telefon er i bootloader-mode :)

  47. Kim Rieneck
    Skrevet 8. december 2010 kl. 20:25

    Kan det også bruges til Wildfire for at får min root væk

  48. Skrevet 8. december 2010 kl. 20:38

    Du skal finde en RUU som svarer til HTC Wildfire, det gør Hero’s ikke.
    prøv at søg på “wildfire unroot” på xda-developers forum, eller bare på google :)

  49. Kim Rieneck
    Skrevet 8. december 2010 kl. 20:46

    kan jeg ikke finde noget om hm skal også slettet den rom der lagt i den suk suk

  50. David rozo
    Skrevet 29. januar 2011 kl. 14:39

    Du har igen igen været til en stor hjælp. Jeg har kunne gå tilbage til org. version af min HTC hero via din hjælp. 1000 tak.

  51. David rozo
    Skrevet 29. januar 2011 kl. 19:47

    Hjælpe det hele af HT. Nu virker min htc hero ikke! jeg har nu kun er sort skærm hvor der står HERO på. Tlf’en hentede flere updates sluttede og tændte flere gange og nu sidder den fast med en stort skærm. Er der nogen som kan hjælpe! tak. Jeg har prøve at holde HOME og sluk knappen nede og det hjælper ikke. Har taget bateriet ud flere gang uden nogen ændring.. Hvad skal jeg gøre??

  52. Skrevet 29. januar 2011 kl. 20:36

    Med slukket telefon, skal du trykke og holde tilbageknappen nede, mens du tænder for telefonen. Så skulle der gerne dukke en hvid skærm op med tre skater-androids. Så forbinder du telefonen med din computer, går ind i enhedshåndtering på din computer og kigger efter om der er et sted der står noget med “My HTC” eller “bootloader” (er ikke sikker på den sidste) – Hvis der står My HTC skal du bare starte HTC Hero’s RUU som du finder på htc.com/support under HTC Hero – men der skal ikke stå Android 2.1 bagefter – der vælger du downloads-fanen og vælger den øverste “Opgradering til HTC Hero ROM” – her skal du indtaste din Hero’s serienummer for at få lov at downloade RUU’en. Denne installerer du.

    Hvis ikke den hvide skærm med skater-droidsne på ser det skidt ud.

    Hvis ikke der står My HTC i enhedshåndtering skal du installere HTC Sync, og finde enheden der stå i undergruppen der hedder noget med ADB, højreklikke på den, trykke egenskaber og finde der hvor der står Opdater Driver, så skal du finde den nye driver manuelt, den ligger som regel i “C:\Program Files\HTC\HTC Driver\Driver Files\”
    Hvis du har et 64-bit operativsystem ligger den i “Program Files (x68)” i stedet for “Program Files” – marker feltet “Medtag undermapper” og tryk søg/næste, så skulle den installere driveren og der står “My HTC” som enhedsnavn efterfølgende. Du kan herefter starte RUU’en.

    Håber det virker! :D

    Det skal lige siges, at man under ingen omstændigheder under nogen form for opdatering må pille batteriet ud eller på anden vis slukke for sin telefon! – Der er trin i opdateringerne der tager lang tid uden at vise fremskridt på skærmen.. Selvom telefonen genstarter en gang kan den stadig være i gang med opdatering! – Vent med at pil ved den til den er startet 100 % op i Android igen :)

  53. David rozo
    Skrevet 30. januar 2011 kl. 10:21

    Det hjalp. jeg trykket på volume ned og tænd knappen og kørte igen RUU forfra via UBS-kabel.
    Dog når jeg skal installere (system upgrade: 3.32.405.2.(5.87 MB) )får jeg igen BLACK SCREEN og der sker ikke mere. SÅ den har jeg valgt ikke at installere den. Er der nogen grund til at system upgrade: 3.32.405.2 ikke virker?

    Jeg har også et andet problem. Min touch screen virker ikke godt i bunden af skærmen. Jeg har vanskeligt ved at trykke på de små taster forneden, de virker ikke?

    Med denne nye opdate, Kan service senteret se at jeg har tidligere rootet min mobil eller ej. Min tlf er kun 1 år gammel, jeg håber ikke jeg har mistede min garanti pga rootingen?

    1000 tak for Hjælpe.

  54. Skrevet 30. januar 2011 kl. 12:02

    Jeg havde selv problemer med min skærm, den ville gerne selv trykke forskellige steder hele tiden. Så jeg unrootede den (installerede RUU’en) og sendte den ind hos telia. Da den kom tilbage igen var skærmet skiftet ud og de havde geninstalleret ROM’en i den (selvom det jo egentlig var gjort i forvejen). Så det er forsøget værd. Jeg spurgte om hvad de gjorde hvis ikke det gik under garantien, og fik svaret at de ville kontakte mig med et tilbud på reparationen. Prøv at spørg der hvor du har købt den :)
    Held og lykke ;)

  55. David Rozo
    Skrevet 30. januar 2011 kl. 21:09

    Tak igen jeg ville give det en prøve

Skriv en kommentar

Din mail-adresse vil aldrig blive delt. Required fields are marked *

*
*