Nu er det blevet muligt at opdatere HTC Hero til 2.1. Der er ikke tale om den officielle 2.1 software fra HTC med Sense UI (den må vi nok stadig vente længe på), men jeg har nu selv brugt softwaren de sidste dage og har ikke oplevet de store problemer. Tværtimod kører telefonen overraskende godt og jeg savner på ingen måde Sense UI, da 2.1 har rigtig meget at byde på.
Af nye tiltag i 2.1 er bl.a. rettelser af fejl, men herudover er der også kommet nye widgets, en ny låseskærm og andet software. Her kan bl.a. nævnes Buzz i Maps, redesignet Market og et galleri der har fået noget af en håndsløftning. Se desuden billederne i bunden af artiklen.
Hvis du ligesom jeg, har fået lyst til at opdatere til 2.1, så følger her en guide til hvordan. Softwaren som vi installerer hedder KaguDroid 1.2.2 og er, på trods af navnet, bygget på Android 2.1-kernen.
Hvis du ikke er så meget til udseendet på KaguDroid, så er der flere alternativer at finde her: http://htcpedia.com/soft/htc-hero-rom
Se desuden denne artikel om SenseHero, som imponerer med sin stabilitet og hastighed!
Guiden
Det første du skal gøre er at roote din telefon. Hvis du allerede har gjort dette, kan du hoppe til punkt 13.
Når telefonen bliver rootet, åbner det op for at der kan ændres i softwaren på administrator-niveau. Når telefonen er rootet er det desuden muligt at få adgang til betalingsprogrammer i Market via programmet “MarketEnabler”.
Først starter du med at downloade følgende filer til din computer:
- KaguDroid-1.2.2-signed.zip
- flashrec-1.1.3-20091107-2.apk
- recovery-RA-hero-v1.5.2.img
- Gapps-hero-ERE36B-signed.zip (Skal kun bruges med KaguDroid)
Med BeHero og ALPHA-Legendary skal punkt 17 (Gapps) i guiden springes over.
Roote og opdatere til KaguDroid
- Tilslut din telefon via usb-kabel til computeren.
- Ryk ned i gardinet (menuen i toppen, med ur osv.) på din telefon og tryk på “USB er tilsluttet” og vælg “Monter”.
- Åbn nu mappen med filerne fra din telefon, på din computer.
- Tag en backup af filerne på sd-kortet og slet herefter alt derpå.
- Kopier de fire filer du downloadede og sæt dem ind i mappen på telefonen. Det er vigtigt at de bliver kopieret til rodmappen.
- Omdøb filen “KaguDroid-122-signed.zip” på sd-kortet til “update.zip”
- Afmonter nu sd-kortet/telefonen fra computeren. (Træk ned i gardinet og tryk på “Slå usb-lagringen fra”)
- Gå ind i Android Market på telefonen og download “Linda File Manager” eller tilsvarende filhåndteringsprogram.
- Gå herefter ud på hovedskærmen og tryk på Menu -> Indstillinger -> Programmer og sæt her kryds ved “Ukendte kilder”
- Åbn Linda File Manager og åbn mappen /sdcard, herunder åbner du filen flashrec-1.1.3-20091107-2.apk
- Her trykker du på “Back up image” – nederste knap. Vent på at programmet er færdigt.
- I feltet over knapperne skriver du nu “/sdcard/recovery-RA-hero-v1.5.2.img” og trykker på knappen “Flash custom Recovery” – øverste knap. Vent på at programmet er helt færdigt.
- Sluk nu telefonen. Telefonen skal ikke være tilkoblet usb-kabel.
- Hold hjemme-knappen og tænd-knappen nede på samme tid – og hold dem nede – indtil Root-menuen dukker op.
- Her går du ind i Wipe og vælger “Wipe Data/Factory Reset”, tryk på Hjem for at bekræfte. Når operationen er færdig går du tilbage til Root-menuen.
- Her går du ind i Flash og vælger “Flash sd Zip update.zip”, tryk på Hjem for at bekræfte og vend tilbage til Root-menen når operationen er færdig.
- Gå igen ind i Flash og vælg nu “Flash sd Zip Gapps-hero-ERE36B-signed.zip”, tryk på Hjem for at bekræfte og vend tilbage til hovedmenuen når operationen er færdig.
- Tryk på “Reboot” og vent på at telefonen starter op igen.
- Bliv ikke nervøs med det samme – det kan tage op imod 10 min. for telefonen at starte op første gang!
Androiden.dk fralægger sig ethvert ansvar, men hjælper gerne hvis du har problemer. Skriv et indlæg i forummet hvis du har spørgsmål.
Bemærk
Da der er tale om en uofficiel Android 2.1 kan der være små fejl i softwaren. Youtube, Live Wallpaper og kamera-settingen højeste opløsning virker desværre ikke endnu.



155 Kommentarer
Det er jo fint nok, men hvad når HTC kommer med opdateringen? Kan man køre tilbage igen?
Hej Hans og velkommen til! Det kan man sagtens. Jeg har selv skiftet frem og tilbage flere gange imellem diverse roms – også tilbage til en org. HTC-rom en overgang.
Vi kommer med en guide til hvordan du kan få HTCs 2.1 på din Hero, når den bliver udgivet.
Jeg har gjort nøjagtig som beskrevet ovenfor.
Ikke desto mindre er telefonen tændt i maks 30 sekunder inden den fryser og rebooter!?
Hej Peter. Kommer der en fejlmeddelelse inden telefonen genstarter og når telefonen at komme til KaguDroid-logoet? Har der været fejlmeddelelser undervejs ved rooting?
Niks. Der dukker ingen fejlmeddelelser op, og selve rootingen gik så let som ingenting.
Jeg har forsøgt at køre fra step 14 igen, men jeg er i samme situation.
Hej igen. Jeg er ikke helt klar over hvad fejlen kan være så, desværre. Jeg ville selv have foreslået at starte fra punkt 14 igen. Du kan evt. prøve denne rom i stedet for KaguDroid: http://www.4shared.com/file/180010369/db272d/HERO21-18-Community-signed.html
Det er også en 2.1, men den er bygget lidt anderledes. Den skal installeres på samme måde som KaguDroid, men du burde kunne starte fra punkt 14 – men inden, skal du kopiere rom’en over på dit sd-kort, og omdøbe denne til update.zip (og i samme omgang slette den gamle (KaguDroid) update.zip).
Hvis det viser sig heller ikke at virke, så er der også muligheden at gå tilbage til HTC’s rom, hvilket er forholdsvist enkelt med deres software som du kan finde her: http://www.htc.com/dk/SupportDownload.aspx?p_id=283&cat=2&dl_id=791
Jeg prøver lige at køre min egen telefon igennem guiden igen en af de kommende dage for at se om jeg kan finde fejlen ellers.
vil lige høre om du evt. ved om man kan bruge denne 2.1 til htc tattoo? og hvis man kan er det så samme frem gangs måde?
Hej Preeps, velkommen til! Du kan desværre ikke bruge samme rom til Hero og Tattoo. Der er nogle hardware-forskelle såsom skærmstørrelsen der gør, at de to telefoner ikke kan køre den samme rom. Der er først blevet fundet et hul i Tattoo, så den kan rootes, for få uger siden hvilket også er grunden til, at der stortset ikke er andre roms til den, end den originale fra HTC. Men vi holder øje med udviklingen og bringer en nyhed når der begynder at ske noget!
tusin tak for svaret:-) skøn side… men årsagen til at jeg spørg er fordi jeg har læst mig frem til at det nye android skulle være ligeglad med skærm størrelse og derfor selv tilpasse sig.. men er det så forkert?
Hej igen. Umiddelbart må jeg sige ja til at det er forkert. Jeg har ikke hørt om at det skulle være muligt for operativsystemet at tilpasse sig telefonen – Men der er derimod flere udviklere, der tilpasser operativsystemer, således at de kan afvikles på andre telefoner. Dette er bare ikke rigtigt sket med Tattoo endnu, hvilket primært må skyldes dens lidt anderledes skærmstørrelse, samt at den først lige er blevet rootet. Ser man derimod på programmerne i Android Market, så er der flere af dem der er lavet, så de automatisk tilpasser sig til telefonens skærmstørrelse.
Skal lige høre hvordan det er med æøå på den her version?
Kan det lade sig gøre, eller hvorledes?
Hej og velkommen til! Det kan sagtens lade sig gøre med æøå, men for at få dansk ordbog kræver det to programmer fra Android Market. De to programmer du skal hente er “Danish dictionary” og “Scandinavian keyboard”. Begge er gratis og som bonus byder Scandinavian keyboard på en del flere indstillinger end standard-tastaturet på Hero. Når begge er installeret skal du ind i Menu -> Indstillinger -> Indstillinger for sprog og tastatur og her sætte kryds ved “Skandinavisk-tastatur”. I samme indstillingsmenu finder du opsætning af layout og ordbog.
Obs; jeg får først efterprøvet guiden igen torsdag eller fredag (se Peter M’s kommentar)..
Jeg siger mange tak for svaret, jeg forsøger mig med guiden nu, og så må vi se hvad der sker
Hejsa
Nu fik jeg opdateret den, og det hele fungerer egentlig også som det skal, men har problemer med at få den til at slå mit mobilenetværk fra, således at jeg ikke har den til at stå og bruge data, og idet at jeg ikke har en data pakke, så er det et ret stort problem for mig..
Ved du evt hvordan jeg slår fra, så den kun er på nettet når jeg har den på wifi? Det var muligt i 1.5 versionen af android.
Hej igen og mange tak for din tilbagemelding!
Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke lige havde skænket det en tanke, da jeg selv har en datapakke. Du kan evt. prøve programmet “WiSync” – det er ved at være noget tid siden jeg har leget med det, men du kan bl.a. indstille at telefonen kun må synkronisere på wlan og ydermere kan man sætte den til, fx kun at må synkronisere emails på det mobile netværk.
Tak for dit svar, jeg vil forsøge at teste det igen, er dog gået tilbage til den gamle rom, da jeg ikke har råd til data trafikken, men forsøger mig igen nu her
Det er meget muligt at man kan finde programmer som kan lukke det af, men vil dog gerne være helt sikker inden, ellers må jeg jo bare ud og skaffe mig en datapakke
Når jeg tilslutter mit usb kabel så kan kommer der kun hukommelseskortet frem, hvad kan jeg gøre for at få telefonens hukommelse frem?
Hej Jeppe, velkommen til! Det er hukommelseskortet hvortil du skal overføre filerne. Det er en god idé at tage en backup af de filer du har derpå i forvejen, hvis du ønsker at gemme dine billeder, musikstykker og hvad du ellers har derpå
Mange tak
så var det bare mig der var helt galt på den, mange tak for hjælpen
Jeg kan vel også mere eller mindre bruge denne fremgangsmåde til at flashe en anden rom end Kagudroid?
Der er det vel bare den fil jeg skal omdøbe til update.zip?
Velbekomme, Jeppe
Hej Holistic, velkommen til! Det skulle ikke være noget problem at køre guiden igennem med en anden rom
Jeg kan dog ikke huske om punkt 17 er nødvendig for andre roms end KaguDroid..
Jeg vil lige komme med en opfordring til, at spørgsmål fremover stilles i forumet, da det dermed er lettere for fremtidige brugere at finde løsningerne
Hej, Har også lige fået 2.1, og det virker overraskende godt
- men jeg kan desværre ikk få WIFI til at virke, og når jeg kigger på mine billeder, og vender den på siden, kommer der bare nogle mærklige grafiske teg, som om den ikke loader billedet :/
Nogen der kender til det? eller kan hjælpe?
Hej Nick, velkommen til! Og tak for feedback, det glæder mig at guiden og android 2.1 er brugbart
Hvad er problemet med wifi?
Der er desværre nogle problemer med galleriet når det er i landskabs-mode og når du tager et billede får du også noget underligt grafik frem på skærmen – men billedet gemmes heldigvis fint.
godt at høre at det ikke mig der har lavet rav i den med hensyn til landskabs-mode.
Jeg prøver at connecte til et wifi-netværk, men den skriver bare afbrudt?
- kan du selv koble på et wifi-netværk??
Har lige købt en Hero idag og er rigtigt glad for den. Vil dog gerne have at de snart får den officielle 2.1 klar til download. Har dog et mega prob, jeg har wifi hvor jeg er, men er bag en proxy. Har forsøgt at google og kan se at jeg ikke er den eneste som er rigtigt skuffet over manglen på Android. Vil dog prøve denne her version og se om den evt. kan afhjælpe dette..
Skulle der være nogen der har en løsning på proxy problemet uden det betyder at jeg skal ind og redigere i filerne, så skriv lystigt.
Hej Nick, jeg har ikke selv oplevet problemer med wifi og har været koblet på flere forskellige typer netværk efterhånden. Så jeg må næsten være dig svar skyldig på, hvad problemet kan være, desværre. Du kan evt. prøve at slette netværket på telefonen og tilføje det igen..
Hej Flemming, velkommen til! Jeg har kigget indstillingerne igennem for trådløse netværk og i browseren, men det ser desværre ikke ud til at der kan laves indstillinger for proxy i 2.1 heller.
Hej Troels.
Tak for dit svar, dette sparede mig for en masse arbejde med at lægge 2.1 ind. Men jeg må sige at det er skuffende at de ikke har tænkt over dette og lavet en fix eller en rettelse til systemet. Hmm, så er der vist kun 1 vej og det er til tasterne.
Hej Troels.
Vil bare høre om det kan passe at man ikke kan komme på 3g nettet med denne opdatering og derved bruge det hurtige mobilnet til at surfe, kan i hvert fald ikke finde noget om det, håber du ved noget.
/ Jakob
Hey, Har du ikke en guide, til at få den gamle HTC version tilbage?
Hej Nick,
Jeg har ikke en guide liggende som sådan. Men du kan vælge, enten at kopiere den org. rom fra HTC over på dit sd-kort og omdøbe den til update.zip. Dernæst slukker du telefonen og starter den op i root-menuen og opdaterer. Alternativt kan du køre HTC’s opdateringsprogram som du finder her: http://www.htc.com/dk/SupportDownload.aspx?p_id=283&cat=2&dl_id=791
Hej Jakob, velkommen til! Jeg har ikke selv haft problemer med at bruge det mobile netværk. Har du tjekket dine indstillinger under: Menu -> Indstillinger -> Trådløst og netværk -> Mobilnetværk -> Navne på adgangspunkter? Her skulle gerne være en opsætning både for mms og en for internet for din operatør.
Hej igen.
Fandt aldrig rigtig ud af det og efter at have været omkring 5 forskellige roms igennem prøvede jeg også lige denne http://htcpedia.com/behero-2-1-sense-rom-hero/soft/htc-hero-rom.html?page=1 også inde fra HTCPedia, den er så absolut anbefalelsesværdig, det virker som om den lige er det ekstra gennemarbejdet, giv den endelig et prøv, hvis du/i ikke har gjort det endnu
Hej Jakob, tak for feedback. Jeg har godt set den rom – men har desværre ikke fået den prøvet endnu grundet travlthed – men det må jeg hellere!
hej ved du hvordan man installere den software som jakob anbefalede?
Hej Troels!
Super guide du har fået bikset sammen, men jeg har et spørgsmål mht. root, unlock og garantien. Hvis jeg vælger at installere et alternativ ROM og root min HTC Hero – så mister jeg naturligvis garantien, MEN hvis man installerer det originale ROM fra HTC, kan mobilselskaber (teknikere) se at telefonen har været rootet? I andre ord er min garanti gældende hvis jeg rooter, og jeg vælger at skifte tilbage til det originale ROM uden det kan spores?
På forhånd tak
..og lige en tilføjelse – er der Google Calendar i denne ROM? Da jeg bruger den til organisere min skole kalendar, og synkoniserer med min Google Calendar.
Jeg har nu fulgt guiden og tror at jeg snart ender med en BeHero ROM, når den er færdig med at boote.
Jeg havde forestillet mig at det var meget meget sværere at roote en Android telefon, men det ser nu ud til at være en rimelig nem ting.
Mange tal for denne guide. Flot skrevet og meget nem at følge… Super lækkert…
Hej Nick, du skal bare udskifte kagudroid med behero på dit sd-kort. Omdøb filen til update.zip og så skulle guiden gerne kunne følges
Hvis du allerede har rootet, så er det bare at starte telefonen op i root-menuen og installere derfra
Hej Askaa! Jeg tror ikke at du kan se det på telefonen at den har været rootet, da det kun er noget software der bliver pillet ved. Hvis man efterfølgende installerer den org. software fra HTC, så forsvinder den uorg. rom – hvorfor det umiddelbart ikke kan ses. Jeg kan dog ikke love noget
Google Calendar er også med i Kagudroid – så den skal du ikke undvære! Hvis du bruger kalenderen ofte, så vil jeg også anbefale det plugin der hedder “Smooth Calendar” – det viser de næste 3 events på din hjemmeskærm
Hej xodeus, velkommen til! Og mange tak for feedback
@ Nick
Du kan gøre det som Troels skrev, omdøbe den til update.zip og så egentlig følge guiden her oven over, men.
Det jeg gjorde var dog bare at lægge filen ind på sd kortet, roote telefonen, lige lave en wipe, da jeg læste et sted at det skulle være en god idé og så ellers bare installere filen BeHero uden at omdøbe eller noget og det fungerer bare.
Om du wiper er op til dig selv, for der står jo i beskrivelsen inde på htcpedia at det ikke er nødvendigt.
Kan lige tilføje at jeg også har prøvet den spritnye version BeHero v1.3.2 nu og den er en god forbedring fra sidste version, naturligvis, så det er den jeg kører med nu.
hej tak for hjælpen, men jeg kan stadig ikke finde ud af hvordan man installere behero.zip? Kan i hjælpe?
Hej Nick, du downloader BeHero her: http://download.htcpedia.com/Roms/behnaam/BeHero-v1.3.2-signed.zip og kopierer den over på dit sd-kort. Så følger du guiden fra punkt 13 hvis du allerede har rootet din telefon – og ellers starter du ved punkt 1
Okay, tak for hjælpen. prøver guiden lidt senere
Hej tusind tak for hjælpen, har lige fået behero installeret, og det virker til at være ret fedt, og en del mere gennemtænkt end kagudroid
Kan kun anbefaldes indtilvidere
Sådan. Jeg har nu prøvet BeHero, en OK rom, dog med nogle begrænsninger og en smulle laggy.
Så prøvede jeg aHero, hvilket er en ikke SenseUI ROM, som så ud til at virke meget snappy, men i den lange ende endte med at ryge ud igen. Nu har jeg lige installeret Villain ROM, som også ser ud til at være meget komplet. Tester den lige lidt frem og tilbage nu…
http://forum.xda-developers.com/showthread.php?t=622468
Hej igen, smid endelig lidt feedback på Villain også
Oplevede du ellers nogle problemer med aHero?
Hej Troels
Jeg kan ikke få trin 11 til at fungere.
“backup failed: could not run command”
er det noget du er stødt på før?
Super med en trin for trin guide
Hej Martin, velkommen til! Det er ikke en fejl jeg er rendt ind i før, (desværre). Det er ikke i punkt 12 hvor filnavnet skal angives at den melder fejl?
Hej Troels
nej det er i 11 og jeg har fundet en løsning.
fejlen skyldes at jeg havde en patched udgave(1.6?) Dette er beskrevet på hjemmesiden for “flashrec-1.1.3-20091107-2.apk”
Jeg brugte derfor dette program: RUU_Hero_HTC_WWE_1.76.405.1_R3_WWE_release_signed_NoDriver til at nedgradere til 1.5 og så kunne jeg installere.
Nu fortsætter jeg med din guide
hvis du vil have et link til ovennævnte kilder skal du bare lige skrive, så ligger jeg ind hvor jeg hentede dem.
Tak for det hurtige svar forresten
Så er jeg oppe og køre.
Endnu engang tak for en god guide
p.s. allerførste indtryk er positivt
Velbekomme Martin!
Du må gerne smide et link til den – det kan jo være at andre løber inde i samme problem.
Hej Troels.
aHero, så fra første øjekast ud til at være en meget gennemført ROM med mange fede finesser osv. Men jeg kunne simpelthen ikke få video-afspilning på denne ROM til at virke. Så derfor ville jeg prøve noget nyt. eftersom at Villain ROM har den STØRSTE tråd ang SenseUI ROM på xda, så tænkte jeg at det meste var blevet gennemtestet og omtalt, og ja, DET ER DET OGSÅ. Indtil videre den bedste ROM. Alt virker. Både sprog, video, kamera… ja, nu ved jeg ikke hvordan det er gået med din BeHero men Villain er bare SUPER…
Hej igen, mange tak for feedback
Jeg må hellere få prøvet denne Villain! Jeg har ikke oplevet de store problemer med BeHero – men jeg har også ændret lidt på den, så Sense er slået fra hos mig og i stedet køres lidt udvalgte widgets fra Google Market. Jeg synes hurtigt at 7 skærme og en masse Sense-widgets kan blive for meget af det gode.
Jeg er rendt ind i samme problemer som Troels: , men min Hero er ver. 1.5, ingen patches eller noget. Men er trin 11 ikke kun backup af eksisterende image? er det nødvendigt at køre den backup, hvis man ikke vil gemme det eksisterende image?
Anyway, jeg genstartede telefonen og nu kunne den gennemføre backuppen.
Hej Jakob, velkommen til! Det første man gør er, at lave backup af den gamle rom og efterfølgende kopieres den rootede rom ind på telefonen, således at man kan komme ind i root-menuen når man genstarter. Så det er nok ikke strengt nødvendigt at lave backup inden.
Hej Troels.
jeg er lige i gang med at udføre din beskrivelse. ville lige høre om det er muligt at ændre tilbage hvis jeg ikke er meget for det?
glæder mig til at prøve det.
tak for en udførlig guide
Hej igen
Som lovet kommer her et link til RUU_Hero_HTC_WWE_1.76.405.1_R3_WWE_release_signed_NoDriver
Dette løser problemet med pachede telefoner, som beskrevet her: http://zenthought.org/content/project/flashrec
Programmet nedgraderer til ver 1.5 så man kan bruge guiden direkte. programmet kan hentes på: http://www.megaupload.com/?d=XDXZYP7F
Hej David, velkommen til! Du kan sagtens vende tilbage til den org. rom igen – jeg har beskrevet hvordan her: http://androiden.dk/?p=593&cpage=1#comment-106
jeg har installeret BeHero i stedet nu. men jeg kan ikke få den til at synce med HTC sync. kender du /I et link? på forhånd tak
Hej alle sammen
Er der nogen herinde der kan anbefale en 2.1 hvor gps’en fungerer efter henseende?
Hej Jakob, efter at have kørt gapps på alpha-legendary, så fungerer gps fint her
Troels, kan du ikke give et link til en guide, som fortæller hvordan man tilpasser / laver sin egen ROM.
Hej Xodeus! Der er en gut der har beskrevet det her: aegypius.com/2009/12/how-to-make-your-custom-android-rom-under-gentoo-part-1/
(guiden er for linux)
Jeg har ikke selv forsøgt, så hvor svært det er, tør jeg ikke sige – men jeg står klar til at teste for dig
Hej Troels, hvad mener du med efter at have kørt gapps, hvad er det?
/Jakob
Inden at jeg prøver det:
Er det muligt at nulstille den tilbage til 1.6, hvis man ikke er tilfreds med det?
Hej Jakob, Gaaps er Google Bits. Det er noget software der bl.a. får gps til at virke – hvilket det i nogle tilfælde ikke gør med 3. parts-roms
Hej Martin, det er det bestemt
Du kan se nærmere i min kommentar her: http://androiden.dk/?p=593&cpage=1#comment-106
det her er ved første indtryk rigtig godt
Jeg har installeret Behero, efter følgende guide, og indtil videre køre alting som det skal, men kan ikke finde ud af at få live wallpapers på, er der nogen der har en forklaring på hvordan det sku kunne lade sig gøre? Eller er det ganske simpelt ikke muligt?
Har lige gjort det hele og den er i gang med at reboote.
Det bliver godt nok spændende at se om det virker.
Jeg valgte KaguDroid 1.3 i stedet for 1.2.2 men håber ikke at der er den store forskel.
Lige nu er den nået til der hvor der står KaguDroid og det har taget lidt halv lang tid,
men jeg tror sq nærmest at den er ved at være der nu
Så er det allerede tid til hjælp. Den bliver ved med at fryse ved Kagudroid. Og den kommer ikke rigtigt videre. Hvad kan jeg gøre ved det ?
Fandt ud af at jeg bare skulle tage den ældre KaguDroid. Dog kan jeg ikk finde ud af at ændre sproget på mit tastatur så det foreslår danske ord. Nogen der kan hjælpe ?
Endnu engang er jeg så smart at jeg selv fandt ud af det ! Og Kagudroid kan klart anbefales. Dog pas på med at tage den nyeste 1.3 version.
Hej Asbjørn, velkommen til! Jeg har læst at der skulle være problemer med live wallpapers i nogle roms, så det er ikke sikkert at du kan få det til at fungere med BeHero. Jeg har dog ikke forsøgt mig med det
LiveWallpapers er ikke muligt i HTC Sense
– og problemet med KaguDroid er højst sandsynligt at man bliver nødt til at have Apps2SD (mener jeg at have læst på HTCPedia) Altså at have en ext2/ext3 partition på sit sdkort. ellers vil den bare bootloope
Nogen der ved hvordan man skifter sin flash player ud i browseren. På KaguDroid gider den nemlig ikke afspille de videoer jeg nu engang prøver.
Hej
Jeg har brugt VillainROM(SprintPort)5.02: for GSM HERO – BETA i en uges tid og opgraderede til VillainROM(SprintPort)5.1: for GSM HERO – BETA igår.
Det er en rom tilpasset fra Sprint (USA telefoner uden Simkort) – og den kører rigtig godt. Batteritiden er blevet markant bedre – også med GPS tændt.
Link: http://forum.xda-developers.com/showthread.php?t=654030
Brugte selv VillainROM 5-serien fra da den blev udgivet, men synes der er for mange småting med den, og så er tastaturet generelt bare langsomt
– så jeg har også flere gange gået tilbage til rooted stock-rom
DAMN!!
Jeg har lige prøvet at downgrade min hero, men jeg får en user ID fejl så det ser ud til at jeg må vente til 16 april for at blive en helt version 2.1
Ved ikke lige hvad der er sket siden igår.. Men jeg prøvede for sjov bare at kører flashrec igen og nu virkede det fint!
Så nu kunne jeg fuldføre guiden, uden problemer. Det tog ikke ret lang tid før den var oppe at køre igen. Men den kører totalt buggy. Reflashede den, hjalp ikke på problemet. Flashede uden gapps, og nu kunne jeg bruge den uden at den crashede hele tiden.
Hey, når jeg åbner flashrec står der at jeg ingen flash recovery har? Selv om jeg har sat de 4 ting ind på mit sdcard (ingen mapper) – ved ikke hvorfor det sker for mig
?
Hej Adam, har du udfyldt formularfeltet korrekt i flashrec?
Hej alle her
Jeg har også gået og puslet med at smide en A2.1 på min Hero.
Jeg er lidt fristet af den der VillainRom – mit spørgsmål er så:
Er det “bare” at udskifte KaguDroid-1.2.2-signed.zip med VillainRom’en og så følge guiden ovenfor?
Takker på forhånd.
Ja /sdcard/recovery-RA-hero-v1.5.2.img
?
Voice Search virker ikke ved mig – programmet crasher hver gang jeg forsøger at starte det. Er der en måde at fixe det på? Forøvrigt synes jeg ikke det kører super smooth med live tapet på min Hero.
Kører med de images fra guiden.
Det fungere sådanset supergodt, bortset fra et par småting, en af de største problemer jeg har med min telefon er at den bruger enormt meget batteri + jeg kan ikke få mit bt til at virke, så jeg vil installere den oprindelige version igen og vente på den officelle udgave
Hey Ranrar
Har du stadig Android 2.1, er det super?
Hej Skipper, velkommen til! Det er “bare” at udskifte rom-filen på sd-kortet
Vi kommer i løbet af i dag med lidt info om en nyere rom, så hæng på hvis du vil læse med om det!
Jeg har lige brugt guiden til installation af BeHero og den fungerede perfekt! Super arbejde og tak for det!
Jeg oplever dog ét problem efter installationen og det er et meget markant problem, først fremmest opsætter den ikke automatisk mine APN’er, så tænkte jeg bare at jeg selv ville opsætte dem, men når jeg går ind for at tilføje APN’er siger den blot “Beklager! Programmert Indstillinger (proces com.android.setting) er standset uventet. Prøv igen”. Er det en generel fejl ved BeHero og/eller er der en måde at få opsat de her APN’er på? Heroen er ikke så sjov uden internet
Hej Nikolaj, velkommen til! Jeg oplevede ikke selv det problem med BeHero, så hvad det kan skyldes ved jeg ikke helt. Du kan evt. prøve at installere rom’en igen
Hvis du ikke har prøvet SenseHero, så kan den bestemt også anbefales, da den kører ret stabilt
Hey alle!
Er rimelig ny til det her, så er der nogen der kan fortælle mig hvad rodmappen (punkt 5) er?
Tak på forhånd…
Hej Tobias, velkommen til! Rodmappen er den mappe du kommer ind i, når du går ind i “Denne computer” og vælger “E:” (hvis E: er det der er din telefon). Rodmappen er altså, den øverste mappe på telefonen
Hej Troels.
Tak for hjælpen, men skal lige være helt sikker på hvad du mener når du siger at det er den øverste ?
Øverste.. Den mappe du kommer ind i, når du går ind i Denne Computer og dernæst trykker på det drev som repræsenterer din telefon. Ved ikke hvordan det ellers kan forklares..
Tror godt jeg forstår det, skulle bare være sikker på at det var det du mente
Tak for hjælpen
Hej jeg har lige rootet og det er sådanset gået fint, super fedt at se 2.1
Men har et problem med market, når jeg prøvet at åbne det, åbner det et splitsekund hvorefter det lukker igen.
Er der nogen der ved hvad det kan skyldes?
Det skal lige siges at jeg har installeret det nyeste Villain ROM 5.4 http://www.villainrom.co.uk/viewtopic.php?f=23&t=222
På forhånd tak!
Hej Andreas, velkommen til!
Jeg havde problemet i en tidligere rom (kan ikke huske hvilken i skrivende stund), men problemet løste sig selv, da jeg havde forsøgt at åbne market et par gange i træk – så hvad det skyldes og hvad en konkret løsning er, kan jeg desværre ikke sige – men hos mig gik det over af sig selv
Jeg har har fulgt proceduren frem til punkt 10. Men jeg kan ikke få lov til og installere flashrec-1.1.3-20091107-2.apk.
Først står der, at “det program, du installerer, erstatter et andet program. Alle tidligere brugerdata gemmes”. Jeg trykker så ok, ogkan så vælge at trykke på knappen install.
Men så kommer der en ny besked med teksten. ” Programmet er ikke installeret Recovery Flasher kunne ikke installeres på denne telefon.
Mangler jeg og gøre noget, eller kan det ikke lade sig gøre??
hvis man gerne vil partitionere sådan at man har noget plads fra sd-kortet til brug af aps. og linux og til fat 32 hvordan gør man det
med venlig hilsen simon
hvis jeg gerne vil lave en patition så jeg kan jeg kan have min apps liggende på sd-kortet hvordan gøres det
mvh. simon
jeg mener hvordan det gøres i recovery menuen på mobilen
HJÆLP!
håber virkelig i kan hjælpe mig
jeg kan ikk starte root menuen og jeg har haft roote den før og der virkede det men gør det altså ikk nu håber virkelig i kan hjælpe mig
ps. når jeg starter den i root menu står der den ikk kan load en fil men det eneste jeg kna er at wipe og Reboot og en ting mere :/ please hjælp!!!
Hilsen dennis og på forhånd tak
Hej Simon, der skal du bruge Apps2sd
Ville bare sige mange tak de forløb smertefrit
god guide
Velbekomme Michael, og mange tak!
Kan denne guide bruges til HTC Magic?
HJÆLP!
håber virkelig i kan hjælpe mig
jeg kan ikk starte root menuen og jeg har haft roote den før og der virkede det men gør det altså ikk nu håber virkelig i kan hjælpe mig
ps. når jeg starter den i root menu står der den ikk kan load en fil men det eneste jeg kna er at wipe og Reboot og en ting mere :/ please hjælp!!!
Hilsen dennis og på forhånd tak
Hej Dennis,
Hvordan har du flashet recovery-menuen, og har du installeret HTC originale ROMs siden?
Ja jeg har den orignale rom nu, men der står når jeg slukker min hero og holder “HOME” og “læg på knappen” efter lidt tid står der ” E:Can’t open /cache/recovery/command”
jeg kan reboote og “apply sdcard: update.zip”
og wipe data/recovery reset
håber virkelig du kan hjælpe mig
den nye rom ser virkelig sej ud
Har du prøvet at flashe recovery igen?
kan den ikk :/
HEY! har lige prøvet igen (for sjov) og det ser sgu ud til at virke!!
TAK *1000
Jeg kan ikke få root menuen frem hvad skal jeg gøre???
Emil – Har du installeret root-menuen overhovedet?
Hvis ikke, kan du følge denne videoguide: http://www.youtube.com/watch?v=xH3OmOmux20
Har problemer med at få det til at virke. Root-menuen kommer slet ikke frem, når jeg holder Home og sluk/tænd nede … Nogen som kan hjælpe mig?
http://androiden.dk/?page_id=268&wpforumaction=viewtopic&t=10.0
Hej – hvordan opgradere man fra 1.5.2 til 1.6.2? Lige nu har jeg gjort følgende:
1) HTC Hero med OS 1.5
2) Installeret v1.5.2
3) Installeret SenseHero 2.1b3
4) Installeret et par andre pakker til SenseHero
og nu vil jeg så prøve at køre Recovery Flasher men hvis jeg prøver at lave restore af min backup eller hvis jeg vil installere 1.6.2 så fejler den. Skal jeg rulle SenseHero af for at opgradere fra 1.5.2 til 1.6.2? Er det overhovedet interessant at installere 1.6.2 over 1.5.2?
Hvordan fjerner man v1.5.2 / v1.6.2 fuldstændigt?
Søren n00b Dalsgaard
Det er forhåbentlig AmonRA 1.6.2 vi snakker om
Du kan installere den ved hjælp af ADB, som er en del af Android SDK. Start med at lægge recovery-image-filen på roden af dit SD-kort. Start op i recovery-menuen (home+tænd/sluk-knappen). Skriv følgende kommandoer ind i en kommandoprompt, som er startet fra tools-mappen i Android SDK:
adb shell
(hvis der står # nu, behøver du ikke lave den næste kommando, hvis der står $ skal du, for at det virker)
su
(nu skulle der gerne være en # hvis der ikke var det før)
mount -a
flash_image recovery /sdcard/recovery-RA-hero-v1.6.2.img
(såfremt at din .img-fil hedder det)
Hvis ikke du har sat ADB/Android SDK op, og ikke ønsker det, kan man ikke gøre så meget hvis man er på en Android 2.1-ROM så vidt jeg ved.
Bluetooth headset Ericsson HBH-IS800 kan godt paire men så når jeg laver et opkald, har jeg ingen lyd i begge veje. Hvis jeg skukker for bluetooth midt i kald så har jeg lyd.
Hej. jeg har installeret det der kagudroid på min hero. nu er mit spørgsmål bare hvordan jeg laver det tilbage til det originale? jeg bryder mig ikke rigtig om designet og føler ikke det kører så flydende. men jeg ved ikke hvordan jeg skal lave til tilbage igen. findes der en guide til det?
Hej Andreas, velkommen til! Med denne rom kommer du tilbage til den org. fra HTC: http://content.modaco.net/hero/update-hero-generic-2.73.405.5-signed.zip – du kopierer den bare over på dit sd-kort, og kører efterfølgende update fra root-menuen
Mange tak for hurtigt svar!
rigtig god service:P
og det virkede også..
Du er kongen Det virker helt vildt godt!! TAK MESTER
Hej Troels.
Først og fremmest tak for en god guide!
Jeg bruge den til at installere Villain 6 på min HTC Hero. Ind tilvidere kører det rigtig godt, måske lidt laggy til tider, men jeg har installeret en taskmanager så jeg kan lukke de apps jeg ikke bruger hvilket hjalp en del.
Igen, tak!
kan ikke få root menuen frem
@Emil:
Følg denne guide punkt 1-12:
http://androiden.dk/2010/02/27/guide-android-2-1-pa-htc-hero/
Og fortsæt her:
http://androiden.dk/2010/04/24/htc-hero-og-2-1/
Har installeret sensehero og tog fuldt nandroid backup af originalromen inden. Så jeg kan godt lægge HTC’s 1.5 ind igen, men kan man unroote sin Hero?
det kan du gøre ved at installere en af HTC’s opdateringsfiler (RUU) fra deres egen hjemmeside
Hejsa alle sammen.
Jeg er ny her på hjemmesiden, og jeg har desperat brug for hjælp.
Jeg fik rootet min telefon, og jeg har nu fået Android 2.1 på min telefon, men jeg føler virkelig min telefon er blevet værre siden det er blevet installeret, jeg får f.eks ingen smser mere, ved ikke lige hvad der foregår.
Hvordan får jeg min originale software på min Android telefon? Det er en HTC Hero.
Mvh.
Hej Brucesimmens – hvis du ønsker at miste dit root og vende helt tilbage til den org. rom – så kan du installere den via opdateringen fra HTC, som du finder her: http://www.htc.com/dk/SupportDownload.aspx?p_id=283&cat=2&dl_id=79
Hej, nu har jeg forsøgt at installere det. Men når jeg så tænder mobilen, skriver den disse beskeder: “The process com.google.process.gapps has stopped unexpectedly. Please try again”
“The application Setup Wizard(process com.android.setupWizard)has stopped unexpectedly. Please try again”
Hvad har jeg gjort forkert, og hvordan får jeg lavet det, så den mobilen fungerer igen?
Hey Troels.
Jeg har lige fået mig en HTC hero, så du kan nok regne ud jeg ikke er nogen haj til det her, men en af mine venner sagde jeg skulle roote min tlf, og at denne side var den mest børnevenlige walk through
så. først vil jeg spørge dig, når man kopier til rod mappen, er rod mappen så den mappe der åbner automatisk hvor der til at starte med ligger en mappe der kaldes footprints? den sletter man så og kopiere de unzipped filer til? for når jeg kommer til min root menu senere hen siger min tlf at der ikke findes nogen installations fil?
Håber du kan hjælpe mig!
Mvh Kristian.
Hej igen, nu fik jeg den langt om længe til at virke, kaguDroid, men. jeg har jo som sagt ikke den store kompetence omkring dette rooting fis.. Men, nu da jeg har kagu, er det så også muligt at have sense? eller overlapper den ene den anden?
Hej Alexander, hvad præcist er det du har installeret?
Hvilken ROM?
Hej Kristian, velkommen til! Hvis du gerne vil have Sense – så vil jeg nok anbefale dig at installere SenseHero fremfor KaguDroid, da den rom er bygget op omkring Sense. Du kan finde den her: http://androiden.dk/2010/04/24/htc-hero-og-2-1/
KaguDroid er en ROM uden HTC Sense. Hvis du gerne vil have Sense kan jeg varmt anbefale at hente VillainROM 10 (link nederst) – Dog skal du så ikke flashe Gapps-filen da den er forindstalleret.
VillainROM 10 er en Android 2.1-ROM som er baseret på den officelle tawanesiske opdatering til HTC Hero. Det eneste minus er at den så ikke er på dansk..
Hvis det er vigtigt med dansk sprog, kan du kigge på BeHero+ eller VillainROM 6
http://www.villainrom.co.uk/viewtopic.php?f=64&t=1002&start=0
Heysan. Først og fremmest tak for et kanon site.
På grund af Androiden (og det faktum, at der måske går lang tid, før man kan root’e den officielle 2.1) har jeg nu ENDELIG besluttet mig for at root’e. Jeg har dog lige et par enkelte spørgsmål i den forbindelse:
1) Jeg har tænkt mig at starte med at følge guiden til og med punkt 13 – for i første omgang, at tjekke om root virker inden jeg flasher ny rom. I dette tilfælde skal jeg ikke starte op i root menu efter punkt 13 vel? Men blot starte almindeligt op – eller hvad?
2) Hvad er status efterhånden mht. SenseHero? Skal jeg hoppe direkte på version B4 – eller skal jeg installere den foregående version og derefter OPDATERE til version B4?
3) Jeg har ikke helt fattet det der Nandroid. Svarer det til at lave et image af den gamle opsætning, som man kan smide på igen hvis alt andet går galt? Jeg har læst et sted, at Nandroid er en option man får når man har root’et. Er det korrekt, eller skal det hentes og installeres et sted fra?
Okay.
Nu har jeg efterhånden leget lidt med nogle forskellige roms, men har også konkluderet at jeg gerne vil have det originale og officielle android tilbage.
Jeg har en Hero.
Jeg hentede den originale rom som du, troels, havde linket til i comment 125 og installeret den, hvilket gik fint.
Men når jeg åbner “root menuen”, eller hvad den kaldes (tænd og menu knap holdes inde”, kan jeg stadig se et felt som hedder nandroid og i bunden står der stadig ClockWorkMod.
De programmer har jeg da også brugt til at roote den med.
Men nu er den nye OTA opdatering så kommet, og når jeg prøver at installere den, går den i gang i et meget kort stykke tid, og derefter kommer der bare et billede op af androidfiguren og så en advarselstrekant.
Derefter sker der intet, indtil jeg trykker tilbage, hvorefter jeg kommer ud i root menuen…
Jeg er ret overbevist om at det er noget med enten ClockWorkMod eller Nandroid (eller begge) som er problemet…
Så er ret desperat efter at få den 100% tilbage til oprindelig stand, så jeg kunne sende den til reperation uden de ville sige noget.
Og nej, idioten her fik selvfølgelig ikke lavet sig et nandroid image før han begyndte at lege :S
Hej Tobias. Jeg ser lige, om jeg ikke kan få skrevet en kort guide til, hvordan man vender tilbage til standard rom, i dag
tusind tak
Og du står godt nok tidligt op xD
Hej Tobias – så er den klar: http://androiden.dk/2010/06/18/htc-hero-vend-tilbage-til-standard-rom/
Hmm , er det bare mig eller mangler der ting som market ,g-mail … og hvordan får vi det på igen ?
ellers vil jeg sige at den køre superfedt uden gnidninger , og som et ekstra + løser den også det skide wifi problem , som ellers nok kunne være pænt irriterende.
Ps , tak for et godt site på dansk!
Hej Teats, hvilken rom er der tale om?
Hej Troels
Jeg har den officielle 2.1 opdatering af Hero fra HTC. Vil gerne Roote, så jeg får adgang til betalings apps.
Har du en kogebog til det?
VH
TR
TR – det skulle kunne lade sig gøre med dette program: http://cohortor.org/paidappsenabler – jeg har dog ikke selv forsøgt mig med det
Hej Troels
Mange tak. For at Paidappsenabler virker på telefonen, skal denne være Rootet først. Kan jeg roote 2.1 på samme måde som 1.6, eller?
VH
TR
hej TR.
Hvis du har opdateret til Android 2.1 skal du roote vha. følgende guide:
http://villainrom.co.uk/viewtopic.php?f=110&t=2096
Det skal dog lige siges, at hvis du følger denne guide, er det som med alle andre, at når du flasher en ny ROM, forsvinder alt det du havde på telefonen før.
Et alternativ hvis du gerne vil beholde dine ting som de er, skal du når du når til recovery-menuen, og får mulighed for at flashe zip-filer installere en af de 2 filer her: http://forum.xda-developers.com/showthread.php?t=682828
*cd*-filen er til cupcake/donut (Android 1.5 og 1.6)
*ef*-filen er til eclair/froyo (Android 2.1 og 2.2)
God fornøjelse
Hej
Er det nogen af jer, som ved om denne rom kan bruge på en magic? eller har et link til anden android 2,1 eller 2,2 til magic
Hej
Er det nogen af jer, som ved om denne rom kan bruge på en magic? eller har et link til anden android 2,1 eller 2,2 til magic
HTC Hero og HTC Magic er ikke den samme telefon.. Prøv at kigge på XDA-Dev’s forum i magic-afdelingen: http://forum.xda-developers.com/forumdisplay.php?f=493